Værdigrundlag

Det humanistiske menneskesyn
Mennesket er et kreativt subjekt, der indgår i forpligtende sammenhænge med andre mennesker, som på forhånd opleves som en person med rettigheder, bl.a. retten til liv, frihed, personlig sikkerhed, ansvar, menneskelig værdighed, og som opleves som et aktivt samfundsvæsen.

Det kritiske menneskesyn
Mennesket er både et resultat af det givende samfund, og på samme tid med til, at skabe samfundet.

Den eksistentielle opfattelse af livskvalitet:
“Mennesket har en dybere natur, som fortjener at blive respekteret, og som man kan leve mere eller mindre i overensstemmelse med”.

Være aktive
Livsappetit, engagement, energi og overskud, fri til at vælge og bruge sine ressourcer.

Føle fællesskab
Nært og varmt forhold til mindst et andet menneske, kontakt og venskaber, tilhørsforhold til gruppe.

Tør tro på sig selv
Selvaccept, følelse af at mestre livet, være nyttig og leve op til egen standard.

Relationer til sig selv
Det er en selvbevidst tilstand hvori man ikke bare sanser, føler og handler, men hvor man samtidig tænker over sig selv som subjekt og bliver bevidst om, at man har valg- og handlemuligheder.

En grundstemning af glæde ved livet
Gode og intense oplevelser af skønhed og natur, åben og modtagelig, tryg, harmonisk, oplever livet som rigt og givende.

Relationer til en social verden
Åbne muligheder for fællesskaber, venskaber, sociale netværk og omsorg for hinanden.

WHO. Målsætning
“det handler ikke kun om at lægge år til livet, men også om at lægge liv til årene”

“MENNESKET ER IKKE EN Ø, MEN EN DEL AF FASTLANDET”.
(Gammelt proverbe)
Antyder, at den menneskelige situation ikke er at leve i og for sig selv, en i fællesskab med andre.