Målgruppe

Målgruppen er voksne klienter, mænd og kvinder, i alderen 18 til 60 år., hvor der forventes midlertidig ophold af “længere” varighed, alt efter problemstillingens art og beboerens egen motivation.

Målgruppen omfatter:

  • Social/psykiatriske problemstillinger, herunder også omsorgssvigt.
  • “Dobbelt diagnosticerede” klienter hvor stof- og/eller et alkoholmisbrug enten er primær årsag til psykisk lidelse, eller sekundær årsag til en psykisk lidelse.
  • Klienter med dom til psykiatrisk behandling. Efter straffelovens § 68, § 69 og § 70. I disse tilfælde samarbejdes, der med Kriminalforsorg og psykiatrisk overlæge.
  • Klienter med anden etnisk baggrund.
  • Der modtages ikke klienter med gennemgribende udviklingsforstyrrelser som infantil autisme, atypisk autisme og Aspergers syndrom eller klienter, der er i aktivt misbrug.
  • Botilbuddet modtager klienter, som ikke har nogen diagnose, men som ville kunne drage nytte af vores tilbud.

Karakteristika for målgruppen er, at de ofte har været ude for utallige indlæggelser på psykiatriske afdelinger.

Se uddybende beskrivelser af målgruppen her:

Skizofrene spekter

Der modtages klienter, der har sindslidelser inden for det skizofrene spekter, hvor de psykopatologiske fænomener omfatter tankepåføring eller tanketyveri, tankeudspredelse og tankehørlighed, vrangoplevelser af at blive styret udefra, influensoplevelser, hallucinatoriske stemmer, som kommenterer eller diskuterer beboeren i 3. person, formelle tankeforstyrrelser. Der ses kliniske billeder præget af negative symptomer, angst, ambivalens og autistiske symptomer.

Paranoid skizofreni:
Domineret af konstante vrangforestillinger, ofte af forfølgelseskarakter, sædvanligvis ledsaget af hallucinationer, særligt for hørelsen, og af perceptionsforstyrrelser. Der ses forstyrrelser af affekt, vilje og sprog, kartatone symptomer er enten fraværende eller forholdsvis lidt fremtrædende.
Den tilknyttede adfærd kan være temmelig problematisk og til tider voldsom.

Hebefren skizofreni:
En form for skizofreni, hvor affektive forandringer er fremtrædende, vrangforestillinger og hallucinationer flygtige og fragmentariske, adfærden uansvarlig og uberegnelig ofte med aparte manerer. Stemningen er overfladisk og inadækvat. Der er tilbøjelighed til social tilbagetrækning.

Skizofrene diagnoser:
Udviklet på baggrund af langvarige stofpsykoser.

Affektive sindslidelser:
Fundamentale forstyrrelse er en forandring i stemmelejet, enten i retning af depression (med eller uden hermed forbundne angstsymptomer) eller opstemthed. Stemmeforskydningen er sædvanligvis ledsaget af en forandring i aktivitetsniveauet.

Paranoid personlighedsstruktur:
Karakteriseres af udtalt overfølsomhed for nederlag og afvisninger, ruger over fornærmelser, mistroiskhed med en tendens til, at mistyde neutrale eller venlige handlinger som fjendtlige eller nedgørende, aggressiv og vedholdende sans for egne rettigheder og tilbøjelighed til sygelig jalousi, overdreven følelse af egen selvværd, og udtalt selvhenføringstendens.

Skizoid personlighedsstruktur:
Karakteriseres af tilbagetrækning fra følelsesmæssig, social eller anden kontakt med andre mennesker, med forkærlighed for indre fantasiliv, enlig beskæftigelse og introspektion. Der er nedsat evne til, at udtrykke følelser, opleve glæde og fornøjelse.

Nervøse og stressrelaterede tilstande:
Fobiske tilstande, angsttilstande, OCD, generaliseret angst, panikangst, tilpasningsreaktioner og andre nervøse tilstande.

Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser:
Opstået i barndom og adolenescens, herunder socialiseret adfærdforstyrrelser, uspecifikke og depressive adfærdsforstyrrelse, abnorm separationsangst, overdreven jalousi og uspecifikke emotionelle forstyrrelser, samt tilknytnings kontaktforstyrrelser.

Personer som har været udsat for overgreb, traumer, vold, incest og/eller voldtægt.

ADHD

Symptomerne og de vanskeligheder, der følger med ADHD hos voksne, kan variere meget.

Voksne med ADHD vil i mere eller mindre grad være præget af kernesymptomerne:

  • Opmærksomhedsforstyrrelser
  • Hyperaktivitet
  • Impulsivitet

Ikke alle med ADHD er hyperaktive. Nogle er tværtimod stille, uopmærksomme og initiativløse og kan have svært ved, at tage sig sammen og komme i gang med aktiviteter.
Mange oplever desuden, at den motoriske hyperaktivitet i barndommen erstattes af en indre rastløshed i voksenlivet.

Nedenstående er en række træk, som i mere eller mindre grad karakteriserer den voksne med ADHD:

  • Er rastløs og mangler evnen til at slappe af.
  • Har svært ved at holde opmærksomheden og koncentrationen.
  • Bliver let distraheret.
  • Virker glemsom.
  • Har svært ved at organisere tid.
  • Har et svingende humør og et hidsigt temperament.
  • Er følsom over for stress og har en lav frustrationstærskel.
  • Kan ikke planlægge og organisere.
  • Taler og handler uden tanke for konsekvenserne.

Emotionelle personlighedsforstyrrelser:

Borderline personlighedsforstyrrelse:

Personer med borderline har problemer med humørsvingninger og følelsesudbrud. Man kan have mange skiftende, intense forhold til andre mennesker og oplever ofte afhængighed af venner og familie. Man kommer ofte ud i konflikter og oplever, at forventninger skuffes. Svingningerne kan medføre store skift fx fra, at være i meget tætte relationer med andre til kraftig afstandstagen over for andre.

Symptomer:
Borderline personlighedsforstyrrelse giver sig udslag i impulsivitet, ustabilt humør, skiftende, intense forhold til andre og skiftende, modsætningsfyldt selvopfattelse. Personer med borderline omtaler hyppigt deres forældre negativt og kan have en sort-hvide oplevelse af verden.
For den impulsive type gælder det, at tre eller flere af følgende symptomer skal være tilstede, heraf altid nr. 2:

  • Tendens til at handle impulsivt og uoverlagt.
  • Stridbarhed, især når personen møder modstand.
  • Hurtige følelsesmæssige svingninger, voldsomme følelsesudbrud.
  • Manglende udholdenhed.
  • Ustabilt og lunefuldt humør.

Derudover skal mindst to af følgende symptomer være til stede for borderline-typen:

  • Forstyrret og usikker identitetsfølelse.
  • Tendens til intense og ustabile forhold til andre.
  • Udtalt tendens til at undgå at blive ladt alene.
  • Tendens til selvdestruktivitet.
  • Kronisk tomhedsfølelse.

Sygdomstegnene må ikke skyldes misbrug eller andre påvirkninger af hjernen. For alle personlighedsforstyrrelser gælder det, at de skal have været til stede siden barndommen eller ungdommen.